onsdag den 23. juni 2010

Sankt Hans & 1 år siden huen blev sat på. :)

Godaften :)

Idag er det den 23. Juni 2010, et år siden at min kongeblå hue blev sat på i Skanderborg. Virkelig underligt at tænke på, men også en dejlig følelse, selvom det her år er gået rigtig hurtigt! Det er en dejlig tid at tænke tilbage på. :)

Dagen startede med, at jeg fra morgenstunden skulle op og se Tine (min veninde) få hue på oppe på Århus Akademi. Hun blev færdig kl. 8:30, og dette blev fejret med billeder, champagne og lidt tøsesnak fra morgenen af. Virkelig dejligt og hyggeligt lige at fejre hende. Jeg gik så lidt halvsnaldret hjem efter 3 glas champagne, hvor jeg slappede lidt af og snakkede med Lene hvor vi blev enige om at vi da i det her gode vejr skulle en tur ud i Dyrhaven og give dådyrerne nogle gulerødder og ellers bare gå rundt. Det gjorde vi, og det var super hyggeligt. Efter dette tog vi et smut ind til Århus hvor vi gik lidt mere rundt & der kom beskeden så; Der er kommet karakterer i driftsøkonomi!! Pyha, jeg blev nervøs. Jeg vidste jeg nok skulle bestå det fag, men jeg kunne ikke vente med at komme hjem og tjekke - og da det endelig skete kom jeg hjem til et 4 tal. Så indtil videre har jeg indsamlet 3 x 4taller og en 02'er. Det er jeg ganske okay tilfreds med. Nu venter jeg bare på besked om jeg mon får det ene 4 tal lavet om til en 7er. Kunne være dejligt, men vil tiden jo vise!

Lene tog hjem ud på eftermiddagen og jeg tog mig en lille lur. Jeg er godt nok træt for tiden og føler stadig jeg mangler overskud. Jeg tror at jeg trænger til at komme lidt væk på en lille weekend/ferie eller noget. Derfor ser jeg meget frem til at jeg i weekenden skal fejre min onkels 60års fødselsdag & derefter skal fejre min veninde Astrid' hue, i nord/vestjylland. Det bliver godt at komme lidt væk! Kunne dog godt bruge en uge sydpå til August.. Nogen der er friske?

Her til aften, bagte jeg så nogle (sunde) muffins & Lene kom ind forbi igen. Vi kørte en tur ud til Moesgaard Strand da der jo er Sankt Hans og der var super mange mennesker. Men det var rigtig hyggeligt, vejret er jo lækkert..

Jeg tror at jeg vil smutte over og gå i gang med den seneste nye bog "Kvinden i buret". Håber at jeg får brugt denne blog :o)

Mange hilsner
Lone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar